Louise Juhl

Hun foretrækker ristet brød til morgen, med saltet smør og ost. Hun smager på begge dele (knivspidsstørrelser), før hun dækker brødet, hverken for meget eller for lidt, det er en kunst, hun mestrer.
Lørdag og søndag fejrer hun fridagene med en teskefuld orangemarmelader med synligt grove skaller af appelsin. Hun spiser langsomt, lægger brødet mellem hver bid. Omhu.

Da hun var barn, fik hun havregrød hver morgen. Hun har ikke spist den slags siden, det er noget med konsistensen:
– Jeg mangler modstand i munden, klager hun, når hun en sjælden gang får serveret noget, der ligner, risalamande eller stikkelsbærgrød.

I det hele taget er konsistenserne væsentlige:
Nåletræernes prik mod huden, figenkernernes knæk.
-Modstand! siger hun, så det ikke kan misforstås. – Det værste er dét, der giver efter, uden at man har bedt om det: Kuede dyr og alt for åbne døre.