Ensomig #430

by Louise Juhl Dalsgaard

I radioen hører jeg et indslag om skrubtudsen, der, modsat frøen, ikke har en kvæk-pose, og derfor ikke kvækker men piber. Af en eller anden grund finder jeg dette faktum forsonende.
Jeg får også fortalt, at tudser kan blive 36 år(!) gamle, at de går i hi om vinteren, og at deres giftkirtler er placeret bag øjnene. “Af samme grund,” fortæller den entusiastiske naturvejleder, “bør man spise tudser bagfra, hvis man vil overleve længst muligt.”
Jeg overvejer et øjeblik, om man, med samme logik, bør kysse en frø i røven, hvis man gerne vil overleve mødet med sin prins?

?