Louise Juhl

Det var i 2001, jeg tog arbejde i Byens Ost, byens bedste ostedelikatesse. Guderne må vide hvorfor, jeg var hundesyg, frøs konstant, måske for at tjene penge, måske for få tiden til at gå. Jeg havde første dag i begyndelsen af marts, inden havde jeg læst tykke værker om ostene, deres historie, typer: Fastoste, blå oste, grilloste, knaposte. Jeg slugte det hele råt, særligt billederne fandt jeg inspirerende, de fint opstillede oste, halverede og lagt frem på rustikke skærebrætter.
Jeg var god til mit arbejde, jeg underholdt kunderne, fortalte om Comté, Gryere og Emmentaler, om askerullet gedeost og løbende brier, Camembert og schweizisk Raclette. Jeg fortalte om dufte, konsistenser, smag. Om parmesanens tunge tørhed og om rødkitostenes blødende midte. Jeg talte for en god feta i salaten – allerhelst sammen med timiankrydrede langtidsbagte cherrytomater, som vi også solgte i butikken: 19,95 pr. 100 gram, “fund til prisen”.
“Enhver salat fortjener timiankrydrede tomater, DU fortjener det!” smilede jeg og gav kunden et jovialt skulderklap.
I de ledige stunder syltede jeg valnødder i canadisk ahornsirup og marinerede hvidløg i “særlig udsøgt olivenolie”, hældte begge dele på patentglas, som jeg til sidst pyntede med hætter i rød- og hvidternet stof. Jeg dekorerede vinduer med picnickurv, sølvbestik, markblomster, jeg skar store skiver italiensk Mortadella og anrettede dem på musselmalede tallerkener med en lille håndfuld af de fineste kirsebærstore oliven ved siden af. Jeg lod de handlende dufte til lagret portvin, og holdt timelange taler om den smagsfordoblingen, man kunne opnå ved at kombinere ost og portvin.
I de halvandet år jeg arbejdede i butikken i Bruunsgade tabte jeg ni kilo. Ikke én eneste gang smagte jeg på delikatesserne, hverken på ost, valnødder, Mortadella eller portvin. Hver dag havde jeg hjemmefra pakket en lille plastboks med kogt hvidkål vendt i eddike og kaloriefrit sødemiddel, som jeg spiste med en dessertgaffel.
Alligevel vil jeg ikke sige, at jeg løj, når jeg fortalte kunderne om mine gastronomiske oplevelser, det vil jeg virkelig ikke.