Louise Juhl

Jeg drømte om en dagsværmer med et tungt og muskuløst hjerte og en puls, der tydeligt trådte frem under insektets transparente skelet.
Hjerterytmen mimede en slags morse, tror jeg: Tre korte, tre lange og så videre. Den fortalte om en kran i en park i Tokyo og om en fiskehejres æg – sart blå og elegant – helt ulig den udvoksede fugl.
Jeg er ikke helt sikker på, hvad kranen skulle dér, midt i byen, eller om fuglens æg var befrugtede eller ej. Men jeg ved, at jeg er vågnet op til en virkelighed, der er stødt på grund i december, mild af regn og tø.
Det kunne være meget værre, men det er det heldigvis ikke.