Ensomig #442
by Louise Juhl Dalsgaard
Væggene er malet gule. Han siger, at det er godt for helbredet. At de er begyndt at bruge gul på sygehusene også – af samme grund.
Vi hører Norah Jones. Han læser historie på 4.år. Han stammer en del, jeg skal gøre mig umage for ikke at afslutte hans sætninger.
“Come away with me” synger Jones, han lægger en arm om mine skuldre. Jeg rejser mig, spørger “Giver du en kop te?”
“Vi-vi-vin,” svarer han og henter to glas, flasken er allerede trukket op.
En time senere forlader jeg lejligheden, jeg glemmer min frakke i skyndingen. Han åbner et vindue, smider den efter mig, jeg griner den før den rammer fortovet.
“Narrefisse!” råber han helt uden at stamme.