Louise Juhl

Lyset bryder ud en dag i april.

Min far griber chancen og maler udhæng. Min mor stiller havebordet frem, men fortryder med det samme.
“Det kan jo så hurtigt vende på den her årstid.”

Jeg selv går rundt med noget lige i hælene og venter på, at det passerer. Først meget senere bliver jeg klar over, at jeg venter forgæves.