Louise Juhl

Jeg ved ikke, hvorfor jeg skriver det ned, måske for at se det ske.
Søndag morgen tidligt, fuglene synger i badet. M sover ved siden af, bare dét. Jeg lister ud af sengen, skal tisse, hunden smider sig på ryggen, den er kælen. Kaffen, smager af mere. Udenfor står et slidt tøjstativ, med træværk mørnet af mos. Der hænger fem klemmer på snoren, jeg ved det. Alligevel tæller jeg dem: En, to, tre, fire, fem. Jeg ved ikke, hvad man stiller op med den slags, med kaffe, kælne hunde, klemmer. Med kærlighed. Det ved jeg virkelig ikke.