Louise Juhl

Jeg elsker min far, selvom jeg ofte føler mig ramt af, hvad han siger, og neil young, selvom han synger falsk. Jeg ynder at læse saarikoski, til trods for at hans digte handler om træer med nåle men næsten aldrig om bølgende bøge. Jeg holder mig fra medister, uden derfor at holde mig fra mennesker, der spiser den slags, og selvom jeg kun tåler hvidvin, begrænser min omgangskreds sig ikke til mennesker med matchende teint. Det er sandt, at jeg er glad for skåle i brændt keramik, men jeg holder også af møbler i træ og figurer af sten – og af turene med hunden, selvom den gør på et sprog, jeg ikke forstår. I dag er det torsdag og morgenmørket er mørkere end min evige melankoli, jeg tænker hverken, at det er morgenen, mørkets eller min skyld.