Louise Juhl

Jeg talte med to mennesker i går: Min kiropraktor og min frisør. Jeg er forholdsvis god til den slags, jeg taler om blomster, deres navne – uldhåret fingerbøl eller duknakket bregne (nogle navne findes, andre finder jeg på, jeg skelner ikke selv imellem.)

Frisøren klipper mig kort, jeg ligner en anden og går derfra i en lang brun frakke med imiteret pelskant og skrå pyntelommer. Det undrer tilsyneladende ingen.

På gågaden reklamerer en shawarma-bar med, at de sælger sushi. En lærer forsøger at tælle sine elever, mens de passerer en fodgængerovergang: hans læber bevæger sig, hver gang et af børnene passerer – ialt nitten gange. De må være tyve med læreren, tænker jeg.

Jeg følger flokken et stykke men er én for mange og vender om. Løber i stedet mod banegården og når lige akkurat afgangen 13.14.
Resten af dagen taler jeg ikke med nogen.