Ensomig #455
by Louise Juhl Dalsgaard
I nat drømte jeg om en lille gul cykel. Jeg lånte den af en lige så lille og rødhåret pige, fordi jeg var ved at komme for sent til tandlæge. Mine ben var meget for lange og mine tænder meget for hullede, og selvom jeg spurtede alt, hvad jeg kunne, nåede jeg ikke aftalen og måtte betale en afgift på 375 kroner for at spilde tandlægens dyrebare tid, og oveni dét en bøde på 250 kroner, fordi jeg havde taget den lille gule cykel med op i klinikken.
Sekretæren pegede med en lang og pædagogisk finger i indkaldelsesbrevet.
– Det står faktisk højt og tydeligt, forklarede hun.
– Små gule cykler må ikke medbringes i konsultationen.
Hun spurgte, om jeg kunne læse, jeg svarede ja. Det stod der rigtigt nok, og jeg burde selvfølgelig vide bedre – så værsågod, 625 kroner for ingenting.
– Selv tak.
Heldigvis var det bare en drøm, nu er jeg vågen og har spist en økologisk mandarin, jeg tror ikke, den slags giver huller i tænderne. Mumrik er blevet forkølet, han nyser i sofaen, atju. I aften får han en tøjskildpadde, der piver, hvis man trykker den på maven. Det hjælper nok ikke på forkølelsen, men alligevel. Jeg har aftalt at hente mine forældre på stationen, jeg elsker dem meget højt begge to, også selvom de kommer midt i Disneys Juleshow. Jeg tænker i stedet at optage det på dvd, det kan man nemlig med den slags men ikke med kærligheden, derfor er det vigtigt at prioritere. Jeg vil gerne prioritere alt og alle, jeg holder af:
Erik fra tro, håb og kærlighed, mine brødre, bænkebiderne og alle jer, der kæmper for dem, der ikke kan kæmpe selv❤️ Jeg har ikke flere penge på min konto, til gengæld er mit hjerte fuld af følelser, jeg tror desværre ikke, at tandlæger tager sig betalt i den slags (det er jo i virkeligheden værst for dem selv.)
Glædelig jul til alle I andre og husk: hvis I får en cykel i julegave, så tjek lige reglerne for parkering hos jeres tandlæge?