Louise Juhl

”Im a bitch, and Im proud of it,” står der på et stykke A4papir, sat op med tape på Thors dør.

Thea tager det op på et fællesmøde.
Thor deltager ikke, Jens siger, at ”det er fordi, han behøver lidt tid til at akklimatisere sig.”

”Det stresser mig,” starter Thea. Går så i stå, begynder forfra.
”Altså det er ikke fordi, jeg har noget imod Thor, o-ver-hovedet”, siger hun med tydelig udtale, ”men når der nu en regel om, at vi ikke må have ting hængende uden for vores stue, så synes jeg, den bør gælde alle.”
Ann-Elisa nikker.
Hun er ny på afsnittet, har kun været her i tre måneder og er en del af et”recovery-projekt” for borderlinepatienter.
”Det kan du have helt ret i, Thea,” siger Ann-Elisa – stadigt nikkende. ”Og jeg er sikker på, at Thors skilt også på sigt skal hænge et andet sted. Men han er jo kun lige kommet, og skal vi ikke give ham et par dage at falde til i?”
Thea kigger rundt på os andre, ingen reagerer.
”Hvor mange dage er det?” spørger Thea.
”Det kan man ikke sådan sætte tal på, det afhænger af så meget,” svarer Jens.

”Som for eksempel hvad?” spørger Nete.
”Det vil jeg ikke komme ind på her, det kan du også godt forstå, Nete, det er jeg sikker på,” svarer Jens og bladrer i sine papirer.
”Du skal sgu ikke tage min forståelse for givet,” svarer Nete, ”det tror jeg også godt, at du kan forstå, ikk’ Jens?” vrænger hun.
Jens sukker.

Ann-Elisa rækker ud efter termokanden, skænker kaffe i sit krus.
”Andre?” spørger hun og rækker kanden frem.
Thea rækker sin kop over mod Ann-Elisa, ”Ja, tak.”
Nete rejser sig
”Gid I må kvæles i det,” råber hun og vælter sin stol, før hun går.”
Der bliver stille, Jens rejser sig og lukker døren efter hende
”Det må jeg nok sige,” smiler han og går tilbage.
”Men aftalen blev altså, at vi lader skiltet hænge og ser tiden an, ikke sandt?” slutter han, og ingen siger ham imod.