Ensomig #461

by Louise Juhl Dalsgaard

Rågerne skriger som sindssyge over den store kastanje på kirkegården. Jeg går nedenunder og tænker på en novelle af Johannes V Jensen – om en kvinde, der farer vild i en ørken og ender med at tale med fuglene.

Senere går jeg forbi en Cirkle K, køber to æsker läkerol med smag af salmiak og solbær og en nisse i chokolade sat ned til halv pris på grund af dato.
Pigen ved kasseapparatet ser op:
– Nå, du varmer nok op til nytår?
Jeg skynder mig at betale.
-På beløbet, tak!

Ude igen piller jeg det glitrende papir af nissen, sluger chokoladen i en enkelt mundfuld.
Hvad det end er en erstatning for, er det en virkelig sølle én af slagsen.