Ensomig #464

by Louise Juhl Dalsgaard

”Thor har det svært, han vil gerne hjem,” forklarer Jens. “Men vi har, sammen med overlægen, vurderet, at Thor ikke skal hjem nu. Vi er bekymrede for, at han vil gøre skade på sig selv,” fortsætter han.

”Hvis han vil dø, så lad ham dog dø,” siger Nete. ”Der er mangel på pladser i psykiatrien, så én psyko ude, betyder plads til en anden, der trænger.”
”Nete!” Jens lyder vred, det er sjældent, det sker.
”Jens?” svarer Nete.
”Jég ved godt, at du ikke mener det så slemt, men du kan skræmme andre med dine udtalelser,” siger Jens, allerede mindre aggressiv.
”Du ved ikke en skid om, hvor slemt jeg mener det,” siger Nete.
”Du kan roligt være skræmt. Sandheden er, at vi snart er 7 milliarder mennesker her på jorden. Det er alt for mange, så hvis nogen vælger at trække stikket frivilligt, skal vi da for helvede ikke forhindre dem i det,” fortsætter Nete og ser udfordrende på Jens.

Helle rører på sig.
Hun har ellers siddet krøllet sammen med benene under hagen i et hjørne af sofaen:
”Så I tilbageholder ham med tvang?” spørger hun.
”Nej, Helle, de tilbageholder ham med kæææærlighed,” vrænger Nete, ”hvad tror du?”
Helle trækker igen benene op under hagen og piller sig i arret på sin underarm.
”Vi har givet Thor besked om, at han ikke kan komme hjem lige nu,” svarer Jens.
”Vi skærmer ham et par dage, og jeg er sikker på, at Thor bagefter vil være glad for, at vi ikke lader ham gå,” fortsætter han.

”Jeg vil flytte stue. Jeg vil simpelthen ikke bo ved siden af en, der truer med at springe ud af ruden.”
Det er Thea, hendes stemmer skinger:
”Det er simpelthen ikke rimeligt, at jeg skal udsættes for det pres, jeg har det pissesvært i forvejen.”
Nete laver himmelvendte øjne:
”Christ almighty, skal alting dreje sig om, hvordan DU har det, Thea. Hvordan tror du, Thor har det – eller er det lige meget?”
”Hvorfor hader du mig sådan?” råber Thea med tårer i øjnene, ”hvad fanden får du ud af at køre på mig hele tiden?”
”Mere end du aner, ” griner Nete, “Mere end du aner.”

”Vi stopper den her,” afbryder Jens.
”Summa summarum er, at Thor er skærmet, og at vi prøver at se, om vi kan finde en anden stue til dig, Thea.”
”Og nu trænger vi vist alle sammen til en is,” slutter han og gør en bevægelse med armen som om, vi skal følge med.

”Det er klart,” råber Nete, der som den eneste bliver siddende:
”Lad os fejre, at du er så fuld af varm luft, Jens, at du må proppe os med is, for at vi kan sluge det.”