Louise Juhl

Du kigger bare, svarer du, da en fyr med bløde øjne og tilbageredt hår spørger, om du vil have hjælp.
– Naturligvis, svarer han og vender ryggen til.
Du løfter ærmet på en skjorte, der hænger fra et stativ, slipper det igen.
Du er ikke på jagt efter noget særligt, siger du, dine behov lader sig ikke diktere af et udsalg.
I aften vil du lave langtidsstegt kylling. Med ananasskiver fra dåse, syren fra frugten er sådan en god kontrast til dyrets fede skind.

Du finder et prøverum, forsøger dig i et par bukser af fløjl.
– De ville se godt ud, hvis de ikke var til mig.

Ude på gaden bukker du dig ned, midt i vrimlen, snører dine sko.
Først den højre, så den venstre, så den højre igen.  Folk må stoppe op for at undvige.
– Det er Adidas, siger du og peger på de tre gule striber på tværs af skoen. Du er lige ved at få overbalance, men støtter med den ene hånd på jorden, rejser dig igen.
– 200 grader i 55 minutter, derefter passer det sig selv.
– Det behøver ikke at være kompliceret for at blive godt, fortsætter du med høj stemme, du taler vel om kyllingen.

I en Popup-butik på store torv køber du et sæt benvarmer og en broche i uægte sølv, den har form som en ugle.
Du finder to hundredekrone sedler frem af din pung, resten i mønter, fireogtyve.
– Så skylder jeg ikke mere? spørger du og rækker ekspedienten pengene.
– Nej, det stemmer.
Du ser lettet ud, på vej til at sige noget mere.
– Fortsat god dag, svarer den unge fyr.
– Jo tak, svarer du, jeg skal hjem og lave kylling. Med ananas fra dåse.
Men ekspedienten har allerede vendt sig om, i gang med at afslutte den næste handel.