Louise Juhl

I nat drømte jeg om hunden. Jeg drømte, at jeg lagde mine hænder over dens øjne, for at den ikke skulle se. Jeg husker ikke hvad, det var, jeg ville skåne den fra, men jeg husker, at dyret gjorde modstand, men at jeg insisterede i en grad, der kunne minde om vold.
Jeg er bange for, at jeg kom til at gøre varig skade. Jeg drømmer tit den slags. Eller om, at min mor råber til mig, at jeg skal tage mig i agt for fluerne:
– Flyvende møddinger, advarer hun, – fulde af lort.
Den slags udtryk ville hun aldrig bruge i virkeligheden, jeg ved ikke, hvorfor hun bruger dem om natten. Det er også lige meget, det er jo bare en drøm.

I går så jeg en udsendelse om rådyrjagt ved Store Vildmose. Jagten endte blindt, og de to jægere endte i stedet med at koge suppe på fiskeben fra skaller, smagløse og uden fylde, ligesom udsendelsen. Måske var det derfor, jeg holdt hunden for øjnene.