Louise Juhl

Inde i spisestuen er der dækket op med mørkeblå papirdug, flag og levende lys.

Thors far hælder de medbragte kærnemælkshorn op i en stor flettet kurv, der er beklædt med en gul serviet i bunden.
”Der er både nogen med hvid- og mørk glasur alt efter temperament,” råber han, da han sætter kurven. Det kommer til at lyder uforholdsmæssigt højt.
”Tak far, det er fint,” svarer Thor lavmælt, ”sæt dig bare ned.”
Han klapper på stolen ved siden ad sig selv. Thors far sætter sig. Nete, der sidder overfor, vinker til ham:
”Hvor er det sødt af dig sådan at bage til tosserne,” smiler hun og løfter glasset:
”Skål i Cocio!”
Thors far løfter sit glas, nikker mod Nete og tager en slurk.

”Så er der gaver!”
Max kommer ind med en bakke med pakker.
”Juhu,” Thea klapper i hænderne, ”hvor spændende.”
Thor smiler usikkert.
”Jeg sagde jo, at i ikke skulle gøre et nummer ud af det,” siger han og ser på sin far, der  klapper ham på skulderen.
”Som Thea siger: Because your worth it,” smiler Ann-Elisa og rækker ham en af pakkerne.
Den er i sandfarvet gavepapir med et fortrykt til-og-fra-kort klistret fast ovenpå. Den er fra personalet, det er en Parker stiftblyant med Thors fulde navn indgraveret.
”Ih tak,” siger han og tager kuglepennen op af den forede kasse.
”Det er jo en oplagt mulighed til at forny opslaget på min dør,” smiler han og ser på Thea, der smiler tilbage:
”Oplagt, ja.”