Louise Juhl

På ryggen af en stol hænger en vatteret frakke. På et bord ved siden af: Rød damask, nødder og en opskrift, der kunne lyde som indledningen til et digt:
“Fingerledsstore okra/ vendes forsigtigt/ i salt og ponzu.”

En kvinde stryger en kat, der ikke findes, over ryggen. Frem og tilbage, som om bevægelsen vil hjælpe med at udskyde morgenen og lyset, der lige om lidt vil afsløre, at det, hun aer, ikke er en kat, men pelskraven på frakken.
Så flytter hun hånden. Det er jo torsdag, og hun har lovet at gøre sit bedste.