Louise Juhl

Jeg sætter mig i skovkanten for at tisse, hunden ser væk imens. Rundt omkring mig står mindst ti forskellige græsarter og farverige blomster, jeg ikke kender navnene på. Min urin lugter af surdej, skarpt, sødt og gæret.
Hjemme igen tæller jeg plankerne på terrassen – to gange, for at være sikker. Bagefter folderne i gardinerne: Der er syv lodrette folder i hvert gardin, to gardiner i hvert vindue. Huset har ti vinduer, det vil sige tyve gardiner.
Ethundrede og fyrre folder i alt.
Senere – efter at have slået blomsterne op i et planteleksikon uden held – rører jeg en råcreme: Æggeblommer, sukker, vanille og fløde. Det er egentlig ikke fordi, jeg trænger.
Cremen smager af kaffe, det forstår jeg ikke, der er ikke antydningen af kaffe i skålen. En råcreme, der smager af kaffe, smager ikke godt, konstaterer jeg, alligevel ender jeg med at tømme skålen. Nogen gange er der jo ikke andre veje ud end igennem.