Louise Juhl

Min mor er god til gærdej. Min mor er god til at holde vejret for andre. Min mor er god til at pudse vinduer. Min mors fingre bliver hvide, når det er koldt. Min mors næse vokser, når hun lyver. Min mors næse er meget lang. Det er ikke alt, der hænger sammen. Min far er trind, men ikke tyk. Min fars hår fortryder, at han tabte det, før han fyldte tredive. Min far ved, hvad han er værd. Min far græder, når han ser cowboyfilm. Min fars mor hed Ketty, hun spillede tennis og klaver og lavede mad til fjorten mennesker tre gange om dagen. Min fars far hed Anders, han døde, da jeg var lille. Pludselig var vi kun tretten til bords. Anders, min fars far, ligger på kirkegården ved siden af Ketty, min fars mor.
Min far vil ikke på kirkegården, når han dør, han vil brændes, og hans aske skal spredes over en nåleskov. Min mor vil have en gravsten, der skal stå: ”Hun Var God til Gærdej.” Ikke andet.
Hvis man har smagt min mors boller, ved man hvorfor.