Louise Juhl

Dagene minder mig om visne hænder. Henvendelser, der ikke bliver mødt.

I går havde en kat forvildet sig ind bag de automatiske døre i en Netto lige i nærheden af, hvor jeg bor. Jeg satte mig ved siden af dyret, strøg den over ryggen, mens follk gik forbi med deres net og mobiltelefoner. Tilsyneladende uden at tage notits af hverken katten eller mig. Efter noget tid rejste jeg mig, men dyret blev siddende, næsten skjult mellem de mange tilbudskasser: Man kunne vælge mellem chiamüsli, toiletbørster med Hello Kitty-motiv eller to net økologiske clementiner for en tyver.
Jeg gik udenfor, stillede mig på den anden side af glasdørene. Ventede vel på, at katten skulle følge efter, men forgæves.
Til sidst var jeg nødt til at flytte mig for en ung mor med tvillingebarnevogn og to flyverdragter hængende over styret.
Da jeg kiggede ind bag dørene igen var katten væk.