Ensomig #507

by Louise Juhl Dalsgaard

Mette fra Alene i vildmarken drager omsorg for sine fødder og bygger en veranda med udsigt over søen. Det sidste øger boligens værdi, siger hun – på en skala fra et til fem vurderer hun den til en klar femmer. På trods af kulde og sult og savn virker hun utynget, næsten lykkelig, men vigtigst af alt klog nok til ikke at gå i detaljer med sine følelser.
Det er tæt på fire år siden, jeg sidst selv har mærket efter, men folk omkring mig siger, at det går mig godt. Bedre end nogensinde faktisk. Jeg vælger at tro, hvad jeg hører, tænker, at der ikke er nogen grund til at mærke efter. Jeg risikerer bare at opdage, at de tager fejl, og så har vi balladen. I stedet nyder jeg dagens stærkt begrænsede udsigt ved søen, planter blomster i gårdhavens kummer og beslutter mig for at forkæle mig selv med en belgisk øl, når “Valby bakke” åbner klokken 16.00.