Louise Juhl

Et egern piler op af fyrretræets stamme, det har samme farve som træets bark – samme selvfølgelige røde.

Engang gøede hunden af skoven: Af alt, der gemte sig imellem, over og under træerne. Alt det, den ikke kunne gennemskue eller forstå. Nu gør den ikke længere, det er, som om den har erkendt, at der ikke er noget at forstå. Ingenting at gennemskue. 

Det er svært ikke at misunde dyret dén ro.