Louise Juhl

Hele dagen har jeg tjekket mails, håbet på en besked, en opringning. Kontakt.
Kl. 13.29 skete det så faktisk. Jeg fik en mail fra Birgit. Hun startede med at undskylde, at hun forstyrrede. Så skrev hun, at det den her gang var alvor – og at jeg måtte love ikke sige det til nogen. Jeg slettede mailen, jeg kender ikke Birgit, måske kunne det være blevet starten på et venskab, det er ikke til at vide.
Så fyldte jeg en balje med vand og Ajax og vaskede samtlige  vindueskarme i huset. Støvsugede. Gik tur med hunden. Tjekkede mail, stadig ingenting. Satte mig og læste i Venskabets Pris af Kjell Askildsen. Novellerne handler ikke om noget. Jeg ved godt, at det i virkeligheden betyder, at de handler om en masse. Om alt det, der ikke sker.

Det kunne minde lidt om mit eget liv – bortset fra, at alt det, der ikke sker her, ikke dækker over noget andet.

I mit liv er Ajax bare Ajax.