Louise Juhl

Klokken er 06.37. Jeg har drømt om en fugl. Jeg tror, jeg slog den ihjel. Det vil sige, jeg har ikke nogen erindring om, at have slået fuglen ihjel, men alle omkring mig i drømmen pegede: Først på fuglen (en meget stor mågelignende fugl) og så på mig. Med hovedrysten forlod de derefter stedet.
Det var ikke så meget denne reaktion, der fik mig til at skamme mig, som det var fuglens.
Dyret lå på siden, og kroppens reflekser var stadig intakte: vingerne skælvede en smule. Dyrets øjne var åbne og glasklare, de så på mig. Jeg ved godt, at fuglen ingenting kunne se – den var jo død og det var i en drøm. Men jeg vågnede og så, hvad fuglen ville have set, hvis den havde været i live.
Det er det, jeg forsøger at skrive.