Ensomig #534
by Louise Juhl Dalsgaard
Om et par timer kører M og jeg nordpå for at trække vejret i langdrag. Jeg håber at tabe mig selv af syne: Få øje på en nåleskov, en rød glente og drikke mig mildt beruset under en dyne på terrassen. Jeg har ingen planer udover at spille stangtennis og undgå at få bolden i hovedet. M har lovet at lægge en kold klud på min pande, hvis det, sådan som det plejer, alligevel skulle ske.