Louise Juhl

Han tager til Norge med sin far, det er først i juni. Jeg tjekker min mobil fire gange i minuttet. Han skriver, da de når frem til færgen, mens de kører ombord. Han fortæller om buffeten, ris taffel, pitabrød med oksekødsfyld, mørbradbøf i fad.
Han vælger det første, og jeg vil vide mere, alt.
Er det med ananas, ristet kokos på toppen? Peanuts?
Han svarer ikke, og jeg går i panik. Tænker, at jeg har skræmt ham væk, at mine spørgsmål for mange, mine følelser for meget og for kerte.
Seks timer senere lyser telefonen op, endelig. Mobilen har været løbet tør for strøm.
–Det var med hele svineriet, svarer han med lysårs forsinkelse, kokos ad libitum, mango chutney, bananer i skiver. Nu er han så mæt, at han ikke behøver at spise før på færgen tilbage.
Jeg græder af lettelse, er lige ved at skrive: JEG ELSKER DIG med versaler, men kommer i tanke om, at man skal dosere sin kærlighed. Det er vigtigt ikke at have brugt alle ord op, før fortællingen overhovedet er begyndt.
Vi har kendt hinanden i seksten dage.
De er væk i ni, de fanger fisk, han har det pragtfuldt, fortæller han:
– Naturen er heartbreaking beautiful heromkring.
Selv sidder jeg i min etværelses med udsigt til en parkeringsplads og Rema 1000 og føler mig som en fisk, der er bidt på en krog uden line.

To dage før han vender hjem, får jeg min menstruation.
Første gang det sker, er jeg 13. En blandingen af spænding og væmmelse. F flere dage går jeg rundt med toiletpapir i mine trusser, fordi jeg ikke tør spørge min mor, hvad jeg stiller op med alt det blod.
Med mig selv?
Senere forsvinder blødningerne, i flere år ligger jeg brak, min krop bruger al sin energi på at trække mit vejr, holde mig oprejst, der er ikke noget tilovers til andre mennesker. Heller ikke et lille nyt.
Men en junidag, mens jeg hænger håndklæder til tørre på en snor hængt ud mellem barakkerne, mærker jeg noget varmt, der siver, og jeg ser ned. En stor mørk plamage mellem mine ben. Jeg græde. Det er ikke af glæde, heller ikke fordi jeg er ked af det. Måske er det følelsen af -endelig- at have muligheden for at blive mere end bare mig selv.
Et Vi. Et Os.