Louise Juhl

I Nyhederne viser de billeder af mennesker på flugt.
Enorme vandmasser har ramt et område i Asien, titusinder af mennesker står uden tag over hovedet eller rent drikkevand. Bagefter er der klip fra Mellemøsten. Øgede spændinger, Iran og den amerikanske regering beskylder gensidigt hinanden for pirateri og fjendtlig invasion.
– Det er kun et spørgsmål om tid, før en åben konflikt bryder ud, fortæller en korrespondent og peger mod noget, der kunne være bæltekøretøjer. Store og langsomme dyr i bevægelse.
De kommer nærmer.

Barbara stavrer omkring i stuen, holder ved sofabordets kant, løfter sig op på tå og ned igen. Op og ned.
– Så vender vi blikket hjemad, siger nyhedsværten og bladrer i sine papirer. Det handler om trafikdrab. Mere end 200 mister livet om året. Også børn.

Barbara vender sig, min lille massive engel – på tåspidser.
Hun ler, løber hen imod mig. Holder armene foran sig, som om noget af hende forsøger at nå frem før kroppen.
– Moar?
Og jeg svarer hende. Højt. Kaldende.
–BARBARA?