Ensomig #611
by Louise Juhl Dalsgaard
Det er altsammen for barnets skyld. Det hjemmedyrkede. Agurker, tomater, krydderurter af egen avl. Den lille stenskulptur nederst på grunden, gemt bag en lille gran.
Kuk, kuk-uglen, kalder jeg den. Måske nok fjollet, men. Navneskiltet med plads til flere. Ovnlågen med børnsikring. De mønstrede gardiner, knasterne i væggen. Skeen med H.C.Andersen motiv – danserinden fra Den standhaftige Tinsoldat. Båndrullen med blondebort. En knagerække i miniature i klare farver, skamlen i ubehandlet træ. Det sidste er en gave fra en veninde – til hvis.
– Når, retter jeg.
De nedbidte negle. Pillerne på tid. Klokken 6 jerntilskud, klokken 9.30 kalk og D-vitamin (undgå mælkeprodukter i umiddelbar nærhed af indtagelse). Folinsyre, fiskeolier. Kl. 16.00 indsprøjtning med injektionspen, husk håndhygiejne. Fokusøvelserne. Hele tiden tanken på kroppen. I kroppen. Lige så meget vejr ind, som der pustes ud. Ingen panik, kroppen mærker straks den slags. Barnet gør.
Det er altsammen for barnets skyld.
Jeg er.