Louise Juhl

(Drage omsorg. For kaffen i kruset, de fedtede læsebriller. Ryatæppets lange hår.)
Det er mandag, og jeg forsøger at komme i tanke om noget af betydning. Et sted at begynde uge nummer 33 i mit seksogfyrretyvende leveår. Det drejer sig om at holde fokus. Finde fred, siger de i et program på TV. Det handler om at smide væk, tynde ud i alt fra kasseroller til tidlige traumer.
Jeg er ikke afvisende, kan fint nøjes med mindre af det meste og bestemmer mig for at holde mig til ting, der begynder med K:
Kogler, kastevinde, kriblekryds. Kantareller, korsveje. Kælemyg og kærlighed.
Jeg falder over en illustreret svampeguide fra 1975 med billeder af Jacob Lange, på side 242 har den et register over mykologiske håndbøger, en enkelt på tysk. “Die Pilze, Grundzüge ihrer Entwicklungsgeschichte und Morphologie.” Jeg beslutter mig for at gøre en undtagelse og sniger bogen ind på reolen, gemt mellem K for Kirsten Thorup og Marie Cardinal (okay det er med C men udtales som K, så)
Jeg ved egentlig godt, at det ender galt. At den ene undtagelse griber den næste, og før man får set sig om er tilværelsen fyldt til randen med plastiksugerør, enlige sokker og fonduesæt. Alligevel lader jeg det ske. Det føles lidt som at holde hund i en beboelse, hvor husdyr ikke er tilladt. En forbudt glæde, en nødvendig omgåelse af reglerne, en slags p.n. medicin mod mandage og kasserollemetaforik.