Louise Juhl

Han spørger hvordan? Han spørger hvorfor? Han spørger og spørger, men venter ikke på svar, for han ved, det ikke kommer. 
I stedet fugter han en klud med brintoverilte, dupper mit øje. 
Jeg råber av! og undskyld! og skammer mig. Ikke over såret eller min offergave, men over at sidde og sitre og søge hans hånd. Fjerne den fra mit bulne øje, lede den til mit skød, ormehullet, der forbinder verdener.

Gudernes og denne.

Porten til mit barn