Louise Juhl

Hun er lige flyttet til byen, skal studere, hun vil være bibliotekar, finde bøger med blå forsider eller “den med en elefant, der går i gummistøvler”, hun finder en etværelses hun kan bo i lige overfor Eternitfabrikken, hun er ikke bange, fortæller hun sig selv, hverken for støv på lungerne eller ensomhed, hun maler væggene solgule og køber en dobbelt futonseng, lejligheden har rumklang. Hun starter på skolen i august, køber bøger og får sig sin første emailadresse, hun lærer at sætte tænderne i et æble uden at bide, bare markere, sådan kan hun gå en hel dag uden, at spise, hun nøjes med at markere sulten, bide fra sig uden at bide til. Fagene på studiet er simple, katalogisering, klassifikation – fra det generiske til det specifikke, forklarer underviseren, hun kan lide at nærme sig verden sådan, udefra og ind: 58.443 Dagsommerfugle i Nordeuropa, 61.644 Spiseforstyrrelse. Hun er dygtig men keder sig, det gør ikke noget, hun kan lide at kede sig, hun kan lide at gøre ting bare, kede sig til hun krymper. Det bliver sommer, i ferien køber hun en cykel og cykler til havet, 49 kilometer hver vej, hun bader og bliver gåsehudskold, kører hjem med fugt i håret. Hendes mor kommer forbi med gaver, en parfume, håndhæklede karklude, et glas Amaretto kirsebær. Hun fylder 23, tænker, at det vel skal fejres, inviterer ni piger fra skolen, Hanne og Anette og Heidi og Bettina, hun serverer rødvinsfondue, strimlet svin og oksekød i tern, wanname-rejer med skal og kylling på spyd, selv nøjes hun med minimajs og bladselleri, det skal være festligt, råber hun til de andre, hælder vin i glassene, drikker mere, drikker meget, naboen kommer og hilser på, Jonas, præsenterer han sig, eller Søren eller Torben, hun kan ikke helt huske det, men han får lov at slutte sig til selskabet, ene hane, det går ikke, så han ringer efter fire af vennerne, så er de fjorten i lejligheden, vinen stiger til hovedet, fonduen koger, det samme gør hun, kinderne blusser, hun er glad, i hvert tilfælde fuld, i skyndingen glemmer hun at holde sig tilbage og spiser en reje og en stykke kylling, fortryder og bliver fjern, hun løber tør for vin og gæsterne vil videre, festen må ikke slutte nu, siger de, det er så hyggeligt, det er sommer, du skal fejres. Men hun tænker kun på rejer og spyddet med kylling, på alt det vin, hun har drukket, alle de kilometer hun skal gå imorgen og dagen efter og dagen efter igen for at få det til at forsvinde, og hun sender dem afsted, tag I bare ud at more jer, jeg er lige fyldt år og er gammel og træt, råber hun, måske lidt for højt, hun forklarer veninderne, at hun lader døren stå åben, de kan bare komme og sove rusen ud, der er plads nok i sengen, alt for meget plads, hun fortæller om rumklangen, kom, kom, hjælp mig med at få ekkoet til at forstumme, griner hun, og de råber hej og på gensyn, Anette og Heidi og Jonas og hans venner, tretten mand ned ad trappen, det runger i opgangen, så er der stille, hun slukker for blusset under rødvinen, samler de overskydende rejer, kødet, det hele, smider det i en sæk og videre ud i en container i gården, hun er stadig fuld, hun forsøger at stikke en finger i halsen, det lykkes ikke, hun finder kirsebærrene i skabet, gaven fra sin mor, hun henter bærrene op med tommel og pegefinger, sluger dem en for en, kombinationen af for meget vin, for lidt mad, sukkerchokket gør hende kvalm og træt og tudladen, hun hulker, vælter ompå ryggen sengen virker enorm, hun omvendt lille, den porcelænshvide Amaretto krukke falder på gulvet, gulvet farves kirsebærrødt, hun er ligeglad, hun falder i søvn.To timer senere vågner hun, det er Jonas, han sidder på sengen, han husker, at døren stod åben, siger han, at du havde plads, han stryger hende over kinden, han tørrer sukkerlage af hendes hage, han lader hånden glide længere ned, knapper skjorten op, han siger, “det her ender galt”, hun svarer, men tænker, hvis du vil have mig, så tag mig, i morgen vil hun cykle, ud til havet, hun vil svømme så længe, at hun forsvinder, at sporene slettes, festen, alkoholen, rejen, han siger, sov nu godt, han siger, undskyld, han knapper hendes skjorte, han kysser hende på kinden, han går, hun ligger tilbage, der er alt for meget plads, hun er svimmel, hun ved ikke, hvad hun skal stille op , hun falder i søvn.