Ensomig #663
by Louise Juhl Dalsgaard
Jeg tænker ikke, at mine knæ er en andens, eller at mine øjne er dørspioner, og at jeg er en dør.
Men den tanke har strejfet mig, at noget skete undervejs, og at jeg blev det, det endte med i stedet:
Noget næsten lige så virkeligt, men langt fra så levende
