Ensomig #670
by Louise Juhl Dalsgaard
Jeg har læst et sted, at der på japansk findes mere end 50 ord for regn: Tidlig regn og uventet regn. Blommeregn og tør regn. Sådan fortsætter det. Jeg tænker, at det samme burde gælde efteråret herhjemme.
Tænk om vi havde ord, for alle de mange slags, der findes: Det forsinkede efterår og det omvendt alt-for-tidlige. Dét, der ter sig som en fulderik, zigzaggende og brovtende:
– Jaj-ska-fanme-någ-sæl-finnsj-vaj efteråret.
Eller det, der ankommer helt uden, at nogen bemærker det. Klædt i gyldengrøn tweedjakke og med lommerne fulde af uld, kastanjer og hemmeligheder. Jeg ved ikke, hvad det efterår skulle hedde, men jeg ved, at det er lige nu ??