Louise Juhl

Møde omkring indsats 22.01.XX

– til stede er pt, hendes bror, 2 bostøtter hhv. Vibeke og Pernille, samt undertegnede.

Vægten er i dag 36,7 kg – et vægttab siden sidst på 800 gram.
BMI mellem 13 og 14

Spiser fortsat restriktivt. Tvangsmotionering stigende. Sover for det meste godt, men føler sig meget træt.

Pt. er fortsat medtaget fysisk og psykisk af sin alt for lave vægt. Føler sig konstant stresset, rastløs, urolig og bange for at være alene. Fortæller, at hun har haft skræmmende tanker, bl.a. har hun overvejet selvmord for at finde ro. Broren siger, at det skal hun lade være med, beder hende ringe til ham såfremt sådanne tanker opstår.
Jeg siger til pt., at der er andre måder at finde ro på, at det er muligt at få et andet liv, end hun har i dag, såfremt hun får mere mad og kommer op i vægt, hvilket er muligt under en indlæggelse.

Jeg ridser forløbet siden sidste indlæggelse op.
Pt. har siden da modtaget hjemmestøtte, først 3 dage, senere 5 dage om ugen, har fået praktik på et bibliotek, er blevet etableret i ny lejlighed, men har alligevel tabt mere end 10 kg i perioden.
Vi har på en konference drøftet pt’s. situation, og mener at en indlæggelse er nødvendig. Bror virker lettet, siger at den sidste gang han har oplevet sin søster glad, var netop under indlæggelse.

Herefter orientere jeg pt. om indholdet af en indlæggelse. Pt skal tage et kilo på om ugen, og vil ellers blive lagt i seng. Kan hun fortsat ikke tage et kilo på, vil hun få mad via sonde. Alt dette grundet hendes medtagne fysiske og psykiske tilstand.

Pt. modsætter sig den foreslåede behandling. Hun begynder at diskutere med sin bror, hvordan hun mener, at afdelingen beregner vægtøgning på falske præmisser, og at hun ikke ønsker at blive lagt i seng som et uartigt barn. Efter at pt. har givet sin kritik plads, falder hun sammen, græder, fortæller, at hun ikke magter mere, er bange for sig selv, at hun gerne vil indlægges.

Dette forløb tror jeg vil blive karakteristisk for et fremtidigt forløb med pt. Hun vil diskutere, argumentere, anklage alle for at ydmyge hende og mangle forståelse, for derefter at falde sammen og passe sin behandling. Dette vil gentage sig.

I forholdet til broren er kontakten direkte og ramsaltet. Broren taler i et meget direkte sprog med sin søster, der er ingen tvivl om hans holdning, nemlig at søsteren fører et på alle måder obskurt liv for nuværende, og at hun behøver behandling under indlæggelse. Pt. svarer igen, råber, skælder ud, hvorefter hun holder sin bror i hånden, læner sig ind mod ham.

Jeg orienterer om, at pt. er skrevet op til indlæggelse, men at vi aktuelt ikke har en ledig plads.
Førstkommende ledige plads vil tilfalde pt.

Igen 29.01.XX kl. 13.30

XXX, socialrådgiver/sr