Louise Juhl

I min klasse gik en pige, lad os sige, at hun hed Inge Lise, det hed hun ikke, men jeg ved ikke, om hun er på Facebook, eller om jeg er venner med hende, så lad os bare kalde hende det. Hun boede hos sine bedsteforældre; hendes forældre boede lidt længere nede af vejen i et stuehus, det var mærkeligt, syntes jeg, ligesom jeg syntes det var mærkeligt, at der var plastikdug på bordet, og at hoveddøren altid stod åben, også om vinteren, så hundene kunne gå ind og ud, som det passede dem. Inge Lise kom aldrig på ferie, for hendes bedstefar var landmand, og køerne ku jo ikke malke sig selv, og sådan var der så meget. En dag viste Inge Lise mig, at der lå penge under plastikdugen i køkkenet lå, store sedler og også mønter, hendes bedstefar havde ikke fidus til banker, og de lå jo godt, hvor de lå, pengene, sagde han. Inge Lise havde flyveører og blev drillet med, at hun lugtede af ko, og så var der det med forældrene? Vi sagde ting til hinanden, snakkede om det, mon det var på grund af flyveørene, at hendes mor ikke ville have hende boende? Det var sjovt at lege hos Inge Lise, også selvom det lugtede af ko, halmen i laden stod helt op til loftet og man kunne hoppe fra balle til balle uden at slå sig. Og så var det, at Inge Lise begyndte at give mig gaver, først en Bobby og Kate-stiftblyant og to viskelædere, der duftede af jordbær. Helt uden grund fik jeg det, og ugen efter fik jeg tre ark glansbilleder, af de dyre! dem med glimmer – og et album til at putte dem i. Og der var flere, der begyndte at lege med Inge Lise, de fik også gaver, og der var ikke nogen, der drillede hende mere. Men så en dag kom der en mand forbi på skolen, jeg tror, han var fra kommunen eller sådan noget, han fortalte, at der var blevet taget penge fra Inge Lises bedsteforældre, det havde stået på i nogen tid, og hvis nogen havde taget noget eller vidste noget om, hvem der havde gjort det, så skulle vi sige det til ham.
Men der var ikke nogen, der vidste noget, og ingen af os sagde noget om de mange gaver, jeg lagde bare mit penalhus med stiftblyant og to viskelædere med jordbærduft i tasken, og så snakkede vi ikke mere om det.