Ensomig #71
by Louise Juhl Dalsgaard
Det er længe siden, jeg sidst har mærket den, sorgen.
Det er længe siden, jeg sidst har mærket den, sorgen.
Men så i morges åbnede jeg skråvinduet på mit badeværelse, det havde regnet hele natten, og vandet havde samlet sig nederst på glasset. Nu trillede det lige så langsomt over og ud og lavede en lille pyt i karmen.
Og jeg tænkte: “Nå, det er dér, du har gemt dig, din lille sørøver.”