Louise Juhl

Engang onanerede jeg offentligt. Det var til 9. klasses afgangseksamen, matematik. Der sad vagter og holdt øje, men ingen opdagede, hvordan jeg gnubbede mit skød, frem og tilbage med et fraværende blik. Da jeg endelig kom, åhhhh, smilede vagten og nikkede. Han troede vel det var et lettelsens suk, en løst opgave.
Mit begær retter sig altid mod det det u(for)løste, det umuligt gådefulde. Mod narren, der bliver ved med at narre, det uendelige bluff, Sim Sala Bim, Pif Paf Puf og Væk med den Beskidte Luf´.

At være til ingen verdens nytte. Aldrig bestå, altid falde igennem.
Åh, at være det hvideste papir, det reneste ingenting.