Louise Juhl

Der er ting, der ikke står til at ændre. Vinklen på min mors tommelfingerled, for eksempel, eller den ganske lille skelen på hans venstre øje, der gør, at jeg kan altid kan genkende ham. Mellem alt og alle -dér, juhu! Mit helt overdrevne had til indkøbsvogne med skæve hjul og møbler i kunstlæder. Min mors bekymringer. Folk i meget store biler, der dytter, og som får mig til at råbe virkelig dumme ting. Mega-maddike, Brølepik. Lyden af flamingokasser, der skraber mod hinanden. Smagen af Kongen-af Danmark-bolcher. Glæden ved vinterlyng, der både har ingen og alle farver. Angsten for primtal og pludselig båndsalat. Torsdagene, ofte urimelige men sjældent helt forgæves. Kærligheden til hunden. Og til ham.