Louise Juhl

Der, hvor skuffelsen skulle have siddet, sidder nu noget andet: En lille glad badeand med taknemligt skum i håret. Den siger en lyd, hvis man trykker den på maven, to hæse ´rap-rap.´
Ved siden af anden, sidder jeg, halvt låden og tæt på menneskelig. Mit hår er alligevel for kort til at skumme, og jeg har ikke noget at tilføje andens rap, så jeg holder mig pænt tilbage.
Det er et udmærket sted at holde.