Louise Juhl

jeg har forfinet en helt
særlig teknik
udi ingenting at vise:
halsen ligner enhver
anden hals
skuldrene alle andre
skuldre

der er ingenting at se
udover det helt generelle
som vil sige

et ansigt fra dengang
det stadig gav mening
at vise ét sådan

en rest feber
eller en sætning
fra en sang der
ikke længere findes:
Wouldn’t it feel good to be alive?

der er fortsat dage hvor jeg råber efter bussen og
kinderne føles som
nervøs velour

men med tiden langt
flere mere modige dage
hvor jeg tør

ryge langsomme smøger puste ringe af røg og
lade det være
ved det