Louise Juhl

Jeg har ikke flere linser til mine øjne, og ikke flere penge at købe nye for, så jeg må nøjes med de briller, min mor forærede mig, da hun fyldte halvfjerds som tak for, at jeg kom og fejrede hende.
Det er elleve år siden, i mellemtiden er mit syn blevet værre, jeg famler som regel i blinde, finder alt mulig andet, end hvad jeg har brug for: et stykke glaseret keramik for eksempel -i brændt orange. I går havde jeg besøg af en ven en virkelig god ven, vi drak urtete fra Brovst og talte om mening og umening, nok mest det sidste. Senere kørte vi i skoven og gik tur med hunden, men endte med at gå i ring. Rundt og rundt og rundt, gik vi, i et stadig mere desperat forsøg på at sætte skub i dyrets peristaltik, lige lidt hjalp det. Hunden nægtede at skide, til gengæld fik vi beskidte støvler og hattet hår
Det er sådan noget vi kan sammen, min ven og jeg, bytte en pose umening for en forstoppet hund og en omgang fladmast hår. Dionne og Stevie, Gladies og Elton har ikke levet forgæves.
Thats what friends are for!