Louise Juhl

Så slap håbløsheden op, og man må finde noget andet at tage sig til.
Det kunne være en sten, man stryger over ryggen, til den giver slip på alt det hårde (prøv at lægge øret imod og lyt: du vil genkende lettelsens suk.)

Eller det kunne være den sætning, man fortrød i går og stadig fortryder, men som alligevel får lov at stå, fordi det ikke er sætningen, men fortrydelsen, man skal arbejde med.
Og så videre.