Ensomig #815
by Louise Juhl Dalsgaard
Jeg vågner og tænder for radioen, der er gæster i studiet.
En af dem siger: `Jeg har nok bare været heldig,´ en anden svarer: `Nej, du har været meget privilegeret.´
Udenfor sner det, hunden forsvarer sig mod de bidske fnug, halen er spændt som en fjeder. Jeg forsøger at tale den til fornuft:
`Der er ingen grund til at være bange,´ siger jeg, `sneen er vores ven, en cool men klodset Hans.`
Ingen af os tror på, hvad jeg siger, men det gør ikke så meget, for vi er sammen om det, og det er nok.
Det er svært at afgøre, om det er held eller et privilegium at gå rundt i sneen og tale om ting, der ikke findes, med et dyr, der ikke forstår, men jeg ved, at jeg ikke vil undvære det for noget.