Louise Juhl

Engang legede vi på gulvene
tøffede rundt puder
der skulle forestille skibe
mens de lange brede planker i stuen
udgjorde et hav

så faldt vi over bord
og råbte om hjælp og lod os redde
til varme tæpper og
mariekiks med smør
kærnemælk af kæmpestore krus
mælkeskæg

det føltes godt
at blive reddet

det var ligesom dét det gik ud på
dengang

så blev vi for gamle til at lege
og til at råbe om hjælp
men ellers var alt det samme:
vi lod os falde og ventede på
at nogen skulle hjælpe os i land
(kruset skæg kærnet varme)

vi ventede og
ventede indtil
vi ikke kunne vente mere

så druknede vi

måske var det dét det gik ud på