Louise Juhl

Man må gerne
træde på stregerne
stikke tungen ud
smage på sneen
uden at spørge om lov

jeg er vågnet til marts og
allerede mæt af indtryk
kunne vel lige så godt blive liggende i sengen
hvis ikke det var fordi
der altid er noget
der er værd at tage med

Det ku være
slagregnens jazzede synkoper
strandstenen i karmen
eller en linje som denne
fra et digt af Szymborska:
“Og selv om der i nærheden ikke sker noget særligt,
er verden ikke af den grund fattigere på detaljer”

det er ikke særligheden
jeg står op til denne morgen
det er alt muligt andet

omsorgen for en endnu
ufødt skovsneppe
et varmt fodbad
en fed ost
ordet dueslag

at tage sig tiden til at
dampe et frimærke af en konvolut
eller skrive ´anemone-akustik´
på en seddel over ting
man ikke behøver at huske
fordi de husker det
meget bedre selv