Ensomig #830

by Louise Juhl Dalsgaard

Du siger, at det ikke er min skyld, du siger, ´ting sker´, du siger det ene, og du siger det andet, jeg råber HVAD? du lægger en hånd på min, jeg fjerner den, ikke røre, forsvind, nej bliv, noget skete, nogen bærer skyld, HVAD?, jeg har glemt, hvad jeg spørger om, hvad der skete, du vender dig væk, ryster på hovedet, siger, ´jeg ved det ikke´, så går du, det er dét, du gør, du vender dig og går, mumler ´ingenting´, og jeg smækker døren bag dig, hårdt og hidsigt, hører så lyden af knogler, der giver efter, ser mine fingre klemt fast mellem dør og karm, blå og bulne, mærker smerten og ved, hvis skyld den er, min egen, det føles som en lettelse.