Louise Juhl

I går så jeg en udsendelse om en borgmester i São Paulo, der havde forbudt al offentlig trafik, han havde brugt 300.000$ på at fjerne alle optegnede cykelstier, som byen ellers kun få år forinden, havde spenderet 186.000$ på at anlægge. I klippet så man en cyklist, der fik sin arm revet af af en bilist, det så voldsomt ud, armen fløj gennem luften, blod, bilen standsede ikke engang op.

Forelagt klippet kaldte borgmesteren cyklisten for uansvarlig, han mente, at cyklistens kvaler var selvforskyldte, begrundelsen lød, at veje var for biler ikke for cykler.

Nå, men det, der var virkeligt mærkelige ved det her klip var, at det ikke bare var bilisten, der fortsatte, men også cyklisten! Det var som om han ikke opdagede, at hans arm blevet flået af, og det fik mig – helt absurd – til at tænke på, min mors ord, når jeg havde ondt: “Helbred er ikke, hvordan du har det, men hvordan du tar´det. ” Kan man sige, at cyklisten tog det… pænt?

PS: Jeg ved ikke, hvad der blev af hverken cyklist og arm.

(I mange år indledte jeg mine breve til min mor med at skrive “Kære mor, jeg håber, at du tar det godt.”)