Louise Juhl

Fire spørgsmål til professoren:
Lad os tale om de syge. Altså ikke dem, vi har ondt af eller dem, vi føler med. Ikke dem, der kunne have været os. Nej, lad os tale om “de andre”. Dem, der er “syge i hovedet”. De utilregnelige, de katatone og de kede. Dem, der taler med mørket, bagfra. Lad os tale om umening. Om urimelige følelser: fobier for trykknaptelefoner, steakbestik, usynlige ledninger og for biler, der holder i tomgang. Om “hvis….så”- tankestrømme, der ingen steder begynder og som af samme grund, ingen ende har. Om uendeligheder og logak: Hvis katten er sort, bliver dagen kort. Hvis saltet er for hvidt, vandet for varmt. Så. Lad os tale om “så”. “Så hvad?”
Lad os tale om angst og dødvægt og lyde uden ophav. (Dér -kan du høre du det?) Lad os tale om den lugt af cigar, der hænger i fortidens gardiner. Lad os tale om ænderne i Byparken, om deres trofasthed. Lad os tale om krop i stedet for tøj. Om hud i stedet for om bilens lak.
Knappenålene, lad os tale om dem. Med dem.
Skal vi lege “den, som flaskehalsen peger på”? Vil du være “den”? Skal vi tale om umening og ænder, ridser og tomgang?
Tør du?