Louise Juhl

Tak til septemberen for aldrig at svigte. Tak til min kindtand for ikke at gøre ondt. Tak til den sang, jeg ikke kan huske, som holdt mig vågen den halve nat. Tak til min mor for bare at være og til 42 for at være svaret på alt. Tak til det røde tegltag på huset overfor, som minder mig om, at skønheden findes også dér, hvor man mindst venter den. Tak til æblerne for snart at være modne og til torsdagen for at begynde med T. Tak til tiden for at gå og til dagene for at følge efter, tak til mågerne for at skrige og til himlen for at tie.