ensomig #933
by Louise Juhl Dalsgaard
i en tråd på facebook
diskuteres det om
man kan kalde det et overgreb
at elske sine børn for højt
jeg ville ønske jeg havde
et barn at elske
istedet sender jeg
hjerte-emojis i grams
ingen går fri
gud og hvermand får et hjerte
selv kundeservicemedarbejderen
fra helsam.dk
der straks kvitterer med
en pose vingummi og
lovning om fri porto
hvis altså jeg køber for mere
end 500 kroner
men også kærlighed
kan blive for dyr
så jeg vælger i stedet
at kramme karsen
i min vindueskarm
og synge lidt for min hund